The goldilocks zone!

Som alle andre steder i verdenen har hver by i Thailand også hver sin charme. Landsby livet i Hua Khunchae var fantastisk de første par måneder, men bymennesket i mig længtes til tider efter mere larm og dårligere luftkvalitet. Når alting blev for landligt og idyllen transformerede sig til kedsomhed, var svaret halvanden times køresyge i en bus der ikke engang var blevet synet, spritny fra fabrikken, i Danmark, før jeg igen kunne ånde lettet op - et åndedrag svarende til ca. 700 grønne cecil - nu var vi i Bangkok. Bangkok er alt det som landsbyen ikke er - og omvendt - og derfor komplimenterer de to hinanden glimrende. Bangkok er larmende, forurenet, forvirrende, beskidt, overbefolket, fyldt med sexturister (som i daglig tale går for at være alle der tydeligvis er turister, typen der slængrer forvirret rundt iført pangfarvede shorts, en tanktop med et lokalt ølmærke, en Lonelyplanet i den ene hånd og et spejlreflekskamera i den anden, mens man forsøger at praje en tuk-tuk - skrev jeg man? de for helvede! sådan var vi i hvert fald ikke da vi lige var ankommet) og alskens anden herlighed som storby liv fører med sig. Bangkok er en fed by når man kender den, men for det utrænede øje er Bangkok uoverskuelig! Bangkok er stor! Arealet svarer stort set til Sjælland og befolkningstallet på den lede side af de 10 millioner. Jeg husker da jeg for første gang indåndede den gas fra dødsriget der konstituerer luft i landets hovedstad og jeg med et kort i hånden forsøgte at finde Chinatown da jeg havde hørt at koncentrationen af lækkerier her var størst. Jeg vandrede og vandrede, fuldstændig sjaskvåd af sved mens min assistents moral faldt drastisk, fast besluttet på at man sagtens kunne gå derhen som jeg jo havde været vant til i min egen lille andedam i Købmandehavn. Da spadserturen havde taget form af en vandretur i stedet, måtte jeg sande at jeg tog fejl. Vi prajede en taxa og 40 minutter senere var vi fremme ved hvad der havde været 5 cm og 8 gader på et kort. Bangkok er stort, rigtig stort.

Heldigvis behøves man ikke pendle imellem de to yderligheder for at finde sig tilpas. Der findes en kur - og kuren hedder Chiang Mai. Chiang mai hvor min hushjælp og jeg nu slår vores rødder er den perfekte blanding og er blevet beskrevet som en storby, med landsby stemning. Og det er lige præcis hvad der venter en på disse kanter. Omgivet af bjerge (som vi nu har udsigt til, da røgen er lettet en smule) finder man denne by, der har alt det bedste fra Thailand samlet et sted. Livet her føles autentisk, det gør det også i både landsbyen og Bangkok, men alle steder sydpå er bygget med det formål at akkommodere turister og som en effekt deraf føles alting som en sydøst asiatisk version af Disneyland. Chiang mai får derfor også en anden slags turister og herboende hvide. Alle de slibrige fede, dumme, klamme (ja, okay i har hørt remsen før) tager ned sydpå hvor bordellerne ligger tæt og der er flere parasoller end sandkorn på strandene. Derfor er har turisterne her en karakter der vægter oplevelser højere en ping-pong show (google det hvis begrebet ikke er jer bekendt - ikke dig mor.. og slet ikke dig mormor!) og pomfritter i vandkanten. Backpackerne er de mest irriterende turister her, og så er det i virkeligheden ikke særlig slemt. Derudover er her billigt! Prisniveauet er ikke skruet op som man ser det ved strand destinationerne og maden er ikke spoleret af turister med sarte smagsløg. Alt i alt er Chiang mai alt det jeg har ønsket mig og nu starter Song kran, mere om det næste gang!

Chiang Mai!

Meget er hændt siden jeg sidst sad ved tasterne og jeg havde egenligt opgivet, at skrive yderligere. Jeg føler mig for træt, doven, vigtig og har for mange tømmermænd. Kendere af yours truly ved, at jeg kan være stædig når jeg har taget et valg, men dem der rigtig kender mig ved også, at mormors ord er lov - så her har i en update på hvad jeg har fået tiden til, at gå med siden sidt!

Mit kvindelige sidekick og jeg drog for en måned siden væk fra de vante omgivelser i landsbyen og hverdagen på skolen for at starte på en frisk i Thailands 2. største by, navnlig Chiang Mai, der ligger oppe nordpå. Her havde jeg fået nyt arbejde og muligheden for, at komme til at bo i en by igen, trak gevaldigt i os. Det var mit livs bedste beslutning at søge jobbet på skolen, men efter 8 måneder var landsbyen dog blevet lidt for lille. Vi savnede nye eventyr og den monotoni vi havde forsøgt at lægge bag os i Dannevang, havde igen fået sit klamme tag i os.

Før vi kunne rejse til CM stod den dog på afslapning og badeferie. Vi var derfor ikke et sekund i tvivl om, at i igen måtte en tur ned forbi Birgitta og Lars, som udgør vores konstituerede familie i Thailand! De bor i Krabi hvor sandet er hvidt og bølgen blå og kartofler med sovs aldrig er en mangelvare. Krabi er en vaskeægte charter destination og her høres dansk og svensk på lige fod med de indfødtes dialekter. Jeg har aldrig været særlig begejstret for hamburger-spisende-rejefarvede-støjende-upassende-klædte-skandinavere for slet ikke at gå i detaljer med russere og tyskere! Derfor gik vores jagt efter en uberørt ø, hvor hoberne af charter turister ikke endnu har ødelagt den charme landet naturligt besidder. Dette kan til tider desværre være lettere sagt end gjort - i hvert fald i højsæsonen! Mit råd: Hvis du planlægger, at tage til en af de store ferie destinationer - så gør det i lavsæsonen.

Vores søgen gav dog pote! Vi fandt en ø ved navn Koh Ngai, et par timer syd for Krabi hvor vi i 5 lækre dage kunne nyde kridhvidt sand, det mest krystalklare turkise vand med tilhørende levende og spændene koralrev og rygsækken fyldt med vin.




Stedet var en sand oase! Vores dage gik primært med at snorkle og spise - når vi altså ikke bare lå og slængede os på vores lille terrasse med et glas vin.



Efter de 5 dage med dykning der bød på alt fra store havskildpadder til livsfarlige søslanger, måtte vi forlade paradis for at søge mod det (ikke så) kolde nord. Koh Ngai var fantastisk, men i den anden ende af stranden kunne man allerede se tegn på den skæbne der desværre overgår alle øer af den kvalitet før eller siden. Nu var kursen sat, mod det nye liv i Chiang mai.

Chiang mai er en fantastisk by! Den helt rigtige sammensætning af Bangkok og Landsbyen. Her er massere at lave, ting at se, mennesker at snakke med og mad at smage, men her bliver aldrig så hektisk, stresset, støjende og forurenet (selvom røgen gør sit forsøg lige nu, mere om den senere) som i Bangkok. Her er massere af smil og afslappet stemning og god mad er nem finde, uden det bliver kedeligt og byen lukker ned før bamse og kylling er gået af skærmen. Da der ikke er nogen strand i nærheden er det også en anden type turister der kommer her. Den fede, skoldede tysker er skiftet ud med backpackere (der er marginalt mindre irriterende) og de herboende hvide virker også til, at have en lidt mere integreret karakter.

Her i Chiang Mai skulle vi jo også have et sted og bo! Vi startede ud blandt fulde backpackere på et guesthouse ind i byen, mens vores søgen efter et nyt hjem løb af stablen. I Chiang Mai er der massere af huse og lejligheder på markedet, så der var massere at se igennem. Hernede er husene generelt kæmpestore, men indretningen er tit mangelfuld og til tider direkte forfærdeligt. Vi ville gerne have et hus der var stort nok til at man kunne have gæster, men samtidig lille nok til at man kunne føle sig hjemme når vi kun var to. Et køkken af den karakter som jeg ønsker var meget svært at støve op og afstanden til byen samt ISÆR (!!!) hunde situationen i området var også afgørende faktorer.



Vi endte med at tage dette hus. Udover alle de førnævnte krav så er vores hus også fuldt møbleret i flot stil af en indretningsbøsse og ligger i et godt område med tilhørende pool og security døgnet rundt. Her er vi faldet rigtig godt til og da vi ikke behøver, at købe noget til huset kan vi fokusere al vores energi og købekraft på køkkenudstyr. Det skal selvfølgelig ikke bare stå og pynte så vi har lavet frikadeller, rugbrød, leverpostej og alt hvad jeg ellers har grædt efter de lange nætter i Hua Khoonchae i lange baner! Køkkenet får aldrig ro og vi laver langt mere end vi kan spise - heldigvis er der dog tilstrækkeligt med danskere i byen så vores produktion skal nok få ben at gå på!

Her hjemmelavet frikkadelle sandwich hvor alt fra bolle til rødkål er hjemmelavet.

 Hjemmelavet ravioli med græskarpuré

Bøf af kalv, med kartoffelmos, grønt, rug-knækbrød og en kraftig indkogt fond med rødvin

Det nordlige Thailand er i denne tid indhyldet i tyk røg. På denne tid af året brænder landmænd deres marker af og dette resultere selvsagt i en masse røg. Chiang mai er omgivet af bjerge og dette bevirker, at røgen ikke har noget sted at flyve hen. derudover bidrager skovbrande og deslige yderligere til det der er blevet kaldt den værste "haze" i mands minde. Det er påbudt at bære maske, solen er hele tiden dækket af røgen og luftkvaliteten minder om rygekupéer i de gamle s-tog!

Jeg kunne dog ikke have det bedre lige nu!

Ohhhh Yeah!







Fancy a kiss? smagte vaesentligt bedre end det ser ud.



Nogle holder bier, andre aabenbart kakkerlakker.



lige dyppet i frituren og vaersgo! En forretningsidé kunne vaere, at lade kunderne selv indsamle deres ofre!



Vi nyder stadig livet! Jeg undskylder for de manglende danske tegn, jeg lover der kommer lidt mere omfattende indlaeg naar jeg har fundet ud af hvordan man goer!

Khun puut passat ENGRISH dai mai pt. 3

.. Ja tak for hjælpen oversvømmelses vand!


All I know is never TRUST police!


Verdens sødeste GRIL!!

Ansigter i Bangkok

Tuk-tuk chauffør der er træt af livet


Dame i Chinatown sipper ungdommenskilde ud af plastikpose - som forøvrigt er den gængse måde, at drikke sin sodavand på hernede.


Tørret-strukket-grillet-blæksprutte-sælger.


Tøser kører gadestil


Barn iagttager en af bangkoks MANGE æmærikaaaan-inspirerede jule-dekorationer/mini-Disneyland


Mayo'nessen i Kinabykvarter.

Everyday hustle

Det er ikke altid rosenrødt, at leve på disse kanter. Min nuværende ulykke startede allerede sidste uge da skolen fortalte os, at vi ville have fri indtil torsdag i denne uge. Nu er vi et par dage inde i disse forfærdelige dage som vi har valgt, at udholde i verdens røvhul - Bangkok. Dagen i dag har været særlig forfærdelig. I morges var vi nødt til - mod vores vilje - at tilbringe morgenen, med at slikke sol ved poolen. Da vi endelig kunne slippe af sted med, at komme videre i teksten var der desværre ingen vej uden om næste punkt på dagsordenen. Der var få ting der skurede mere i mine ører, men vi måtte indfinde os med, at spise frokost på en upti-wupti-smart sushibar der ligger på vores hotel. Her fik vi vores livs sushi, med store stykker fisk så frisk, at det næsten flygtede fra de håndvarme, perfekt tilberedte ris, de lå og spillede smart på. Jeg har aldrig fået fisk af så vanvittig kvalitet, så jeg var selvfølgelig forfærdet og måtte tvinge stykke efter stykke ned, indtil jeg var så stopmæt, at jeg måtte ligge mig en lille time på hotel værelset.





Nu efter efter et alt for langt og slet ikke rart bad, kan jeg med kun grue for aftenen der ligger foran mig. Jeg har desværre lovet, at sidde til bords på den ovenud lækre restaurant hyde&seek hvor Bangkoks absolut bedste gourmetburgere bliver serveret - med rødvinsbraiseret kæbe af waygu-okse, med colaglaseret pulledpork eller med 6oz waygu hakkebøf - hvem gider det? Giv mig spaghetti/kødsovs! Mit personlige helvede ser ud til, at kulminere i en gang ost og rødvin på hotellet i aften, før jeg ENDELIG kan gå i seng og få lagt denne frygtelige dag bag mig.

arbejd arbejd..

Dette indlæg har i sandhed været længe undervejs. Jeg har ofte tænkt, at jeg burde skrive det, men har haft for mange spændende oplevelser og for lidt tid til at skrive om arbejdet.

Overordnet set, så underviser jeg 4-6 klasse. Hver klassetrin har 4 klasser og hver klasse omkring 40 elever altså samlet set lige under 500 elever. Pga. det høje elevtal har man kun 1 time med hver klasse om ugen, plus nogle hjælpe timer hvor man hjælper klassens normale engelsk lærer i undervisningen. Børnenes niveau er uhyggeligt lavt, dette skyldes primært lærernes dårlige engelsk og forældede undervisningsmetoder. Børnene bliver primært undervist ved, at læse op og skrive af hvilket bevirker, at når de når gymnasiet stadig ikke på egen hånd kan sammensætte korte sætninger og svare på enkle spørgsmål. Vi er derfor startet op fra scratch. Det har krævet en smule kamp med lærerne, at bryde den middelalder undervisning børnene modtager og finde frem til en god metode, men det går rigtig godt nu og både vi, børnene og ikke mindst lærerne ser nu følgerne. Desværre er en gang om ugen alt for sjældent til rigtig, at gøre en forskel. F.eks. har jeg ikke haft mine 6 klasser de sidste 2 uger pga. fridage og kan se i kalenderen, at jeg ikke skal have dem før 10 januar. Det bevirker, at man godt, fra tid til anden kan føle det er en sule håbløst, men både vi og børnene har det sjovt samen, desværre er det ikke udelukkende sjov der er formålet med skolegang. En anden grund til, at deres indlæring står i dødvande er lærernes uvillighed til, at afvige fra pensum. Da eleverne ikke modtager undervisning på et tilstrækkeligt niveau i første klasse, bliver anden klasse noget svært. Da de så ikke modtager ordentlig undervisning i anden klasse og ikke har noget fundament, at bygge videre på bliver 3 først rigtig svært osv. osv. når de når de høje klasser er pensum så, tilstrækkelig svært og de fleste har givet op og derfor dumper de alle sammen til prøverne.

Hovedproblemet ligger altså i, at de fleste af deres lærere ville dumpe 9 klasses engelsk eksamen i Danmark og derfor ikke kan siges, at være tilstrækkeligt kvalificerede til, at undervise. Desværre.

.... nu skal det ikke alt sammen lyde som om det er en dræber, at arbejde her. Vi kan begge to rigtig godt lide det og har det hver dag rigtig sjovt med børnene. Vi forsøger i høj grad, at være kreative for, at gøre undervisningen spændene og ramme et niveau hvor vi kan inkludere alle. Vi har selv haft stor glæde af vores thai undervisning i Bangkok hvor vi havde en suuuper sød lærer der havde mange gode tricks oppe i ærmet. Hende har vi modeleret efter og det giver også resultater i klasseværelset. jeg har desuden taget ekstra timer med min 4 klasser (de er super nice) således, at de har en bedre chance for, at følge med fra næste år. Så kan vi kun krydse fingre for, at de næste frivillige er villige til, at gøre en indsats og ikke tager den nemme vej ud, med oplæsning og diktat.